Ifølge UK Design Council bestemmes omkring 80% af miljøpåvirkningen af nutidens produkter, tjenester og infrastruktur i designstadiet.

Bæredygtigt Design

Belance kan hjælpe med følgende opgaver inden for bæredygtigt design:

* tegnet af Frank Høedt

  • Design af optimal bæredygtig blend af materialer, der indgår i produkter
  • Integrering af bæredygtighed i processer (både ved nyt design og redesign)
  • Analyse af IT landskabet i forhold til bæredygtighed og optimering

Bæredygtigt design handler om at reducere negativ indvirkning, når der designes nye produkter, processer mv., men det kan også være design af f.eks. services og produkter der ikke i sig selv er mere bæredygtige men i stedet f.eks. understøtter opsamling af CO2, energi besparelser, vandrensning osv.

Bæredygtighed forbindes ofte med klima og miljø, men bæredygtighed er meget andet. Bæredygtighed handler nemlig også om økonomi, ledelse og sociale aspekter, hvilket også er afspejlet i FNs 17 Verdensmål.

På økonomi siden handler det både om at sikre, at virksomheden er rentabel, og investeringerne er mere grønne end sorte, men det handler også om ”naturlig kapital” i form af f.eks. jordens ressourcer.

På klima siden handler det især om at nedbringe CO2, vælge mere bæredygtige ressourcer, når der købes ind, undgå kemikalier og mange andre ting.

På den sociale side handler det om arbejdsmiljø, diversitet og det omgivende samfund.

På ledelsessiden handler det om menneskelig kapital, åbent design og videndeling, intellektuel ejendomsret til alles bedste og selvfølgelig god virksomhedsledelse.

Der findes flere måder, hvorpå man kan tænke bæredygtighed ind i design og arbejde med det. Hos Belance har vi valgt at tage udgangspunkt i Bæredygtig Design Thinking som primær værktøj, men afhængig af opgaven, bruges der også værktøjer fra andre organisationer. Læs om Sustainable Design Thinking på Earthscaping

Kunde case fra finsk kunde:

  • Gennemgang af råvarer i slutprodukter og alternativer til disse
  • Beregning af optimal råvaresammensætning for at sikre kontraktcompliance. Nogle kunder var villige til at betale ekstra for at opnå, at produktet var så bæredygtigt som muligt, mens andre bare ønskede at kunne skrive noget med bæredygtighed.

Der blev udarbejdet en række algoritmer til at få en bedre forståelse af in flow af råvarer og råvarernes individuelle CO2 footprint. Derefter blev der lavet en beregningsmotor, som kunne beregne optimal transportform, optimal mellemlagring af råvarerne samt forarbejdelsesalternativer af forskellige råvarer i forhold til at kunne levere det mest optimale blend af CO2 både i produkterne men også til de enkelte kunder.

Kunde case for dansk kunde:

  • Ønske om transportoptimering
  • Øget medarbejdertilfredshed

Ud fra en række vægtede parametre i forhold til størst mulig CO2 besparelse, overholdelse af lovgivningen, kundeønsker samt medarbejdertilfredshed er der identificeret en række ideer, som virksomheden nu arbejder på at implementere.

 

Sidder du nu og tænker, at det bliver dyrt, går ud over indtjeningen og så fremdeles, så er det rigtigt. Det kræver ofte en investering fra starten, men der er heldigvis også projekter og virksomheder, for hvem bæredygtighed og nyt design har givet ny indtjening eller besparelser. Flere virksomheder oplever f.eks. at tjene penge på affald, som de før skulle betale for at komme af med. Flere har også investeret en del i bedre vedligehold af maskiner og infrastruktur, hvilket forlænger levetiden på aktiver. Og andre igen er begyndt at omlægge deres forretningsmodel til andre produkter eller at redesigne deres produkter, som i dag sælger bedre end de gamle, fordi produkterne er blevet mere bæredygtige. Så investeringen i en bæredygtighedsdesign workshop eller et længere forløb vil ofte give penge tilbage.

Bæredygtigt IT Design

Igennem flere år er nye produkter blevet designet på en måde, der skal skabe størst mulig vækst og salg.

Eksempler:

  • "Køb for minimum X kr, så får du gratis levering", hvorefter kunderne "over køber".
  • Produkter, der er designet til at gå i stykker, eller som ikke længere kan opgraderes til nye versioner, således at kunderne er tvunget til at købe nyt.
  • Produktdesign, hvor der ikke er taget hensyn til, at der findes bedre alternativer til produktets råmaterialer.

Det samme gælder for IT, hvor nedenstående blot er nogle få eksempler

  • Søgning i meget store datamængder, hvor der reelt kun er behov for at søge i en brøkdel.
  • Algoritmer trænet på forkert datagrundlag, så der er opstår en skæv model i forhold til bestemte befolkningsgrupper.
  • Opbevaring af data, der ikke er behov for at gemme.
  • Unødvendige programmer, som står og snurrer i baggrunden.
  • Videoer der starter automatisk på hjemmesider.

MEN sådan behøver det ikke at være.

Det er muligt at tænke bæredygtighed ind, når der designes nye IT systemer, eller når gamle skal opgraderes. I Belance arbejder vi sammen med vores kunder om at skabe bæredygtigt IT design, som eliminerer negative konsekvenser. Det kræver nytænkning, innovative tanker, kreativitet og en sammensætning af de rigtige personer med relevant viden indenfor det område, hvor der skal designes en bæredygtig løsning.

Kunde eksempel fra hollandsk kunde:

  • Inspirations session for IT afdelingen om hvordan teknologi kan hjælpe virksomheden med at blive mere bæredygtige.
  • Workshops med forskellige medarbejdergrupper til identifikation af bæredygtige ideer efter inspirationssessionen nævnt herover.
  • Design Thinking forløb med projektgrupper hos kunden. Både med projektgrupper, som var i gang med at udvikle nye systemer og med projektgrupper, som stod overfor at skulle i gang. Der blev arbejdet med udfordre nuværende og kommende design i de enkelte projekter til at blive mere bæredygtige.
  • Innovations Bootcamps med unge studerende, der skulle søge at løse en række udfordringer med fokus på bæredygtighed .