Sustain(Your)Ability er et frivillige bæredygtighedsnetværk, som inkluderer medlemmer på tværs af industrier og roller. Det er gratis at deltage. Eneste krav er, at du deltager aktivt og deler din viden og indsigt med de andre personer i netværket.

Næste arrangement

Næste netværksarrangement i ”Sustain(Your)ability” netværket d. 30/11-2023 kl. 10-11.30 via teams.

Denne gang får vi fornøjelsen af at få et oplæg fra CSR & Product Manager hos Hilton Foods, Benedikte Erritsø.

Benedikte vil fortælle om, hvordan Hilton Foods arbejder med at gøre deres emballage mere bæredygtig. Herunder kommer hun også ind på, hvilke aspekter, der indgår i disse overvejelser samt hvordan man arbejder med dem i praksis. Der er garanti for et spændende og inspirerende oplæg.

Synes du dette lyder spændende og vil du gerne med, så skynd dig at skriv til Søren Hammer Adamsen på shaa@seges.dk og tilmeld. Vi håber på at se en masse til et super indlæg.

Sustain(Your)Ability

Sustain(Your)Ability er et frivillige bæredygtighedsnetværk, som inkluderer medlemmer på tværs af industrier og roller. Vi har fokus på tre hovedområder med en central kerne for alle tre områder:

1) Vi ønsker at udvide netværket og øge diversiteten blandt medlemmerne, samt dele og få den positive historie. På denne måde kan vi skabe et solidt fundament for viden, som giver medlemmerne en brugbar værktøjskasse at trække på.

2) Vi vil gerne inspirere og lære af hinanden og deler den viden, som vi får med vores omverden. Vi ønsker at understøtte aktivisterne og ambassadørerne på vores arbejdsplads.

3) Vi ønsker at inspirere ledere og beslutningstagere til at træffe bæredygtige beslutninger gennem en struktureret tilgang til bæredygtighed.

I centrum af de tre ovenstående er ønsket og håbet om, at alle skal kunne anvende ESG og på den måde fjerne frygten og i stedet gøre noget for at fremme bæredygtighed i vores omverden.

Der er plads til alle i dette netværk, som ønsker at gøre noget for at fremme bæredygtighed. Det eneste krav er, at du deltager aktivt og deler din viden og indsigt med de andre personer i netværket.

Hvis du ønsker mere info om netværket og/eller det specifikke event, så skriv eller ring til Søren Hammer Adamsen, tlf: 29432051.

Vidensdeling

Målet er, at mødes fysisk én gang i kvartalet og online én gang i kvartalet. Herunder en liste af de møder vi har holdt indtil nu. Derudover deler vi viden og links i vores LinkedIn Gruppe. Vi beslutter i fællesskab, hvilke emner vi gerne vil høre om de næste gang.

Tidligere arrangementer
25/10-2023: Fremtidens bæredygtige fødevareproduktion af Lisbeth Henricksen, Seges Innovation
25/09-2023: Biodiversitet af Kitt Munk (Online møde)
28/08-2023: Data som Råvare af Rasmus Steiniche, Neurospace
19/06-2023: Medarbejderinvolvering i Bæredygtighed af Anja Juhl Jensen, Belance
17/05-2023: Bæredygtighed som vækstdriver af Dennis Thaagaard, Sustainor